Indgang til klinikken

massagen og massøren

Jeg hedder Krista Tranberg, er født i 1946 og er uddannet i polynesisk massage af Birthe Vedsted fra Esbjerg. Hun er selv uddannet og trænercertificeret ved Mauri-instituttet ved Odder.Krista Tranberg Derudover har jeg 1.grad i reikihealing og jeg er uddannet sygehjælper og socialpædagog. Med mig har jeg desuden hvad livet ellers har lært mig – som bland andet mor til 3 og bedstemor til 7.

Massagen foregår i hyggelige omgivelser i mit hjem her på Samsø, hvor jeg har haft klinik siden år 2000.

Massagen er en hel eller delvis kropsmassage. Jeg bruger især underarmene med glidende og rytmiske bevægelser som understøttes af musikken.
Polynesisk massage sætter energierne i bevægelse og giver kroppen en chance for at helbrede sig selv. Der løsnes op i ømme og spændte muskler og stress af enhver art – massagen baner vejen for et harmonisk og energifyldt liv.
Massagen viser sig at være et godt redskab til at få det bedre.
Men prøv selv…

… en sikker vej til velvære